Før Afbalancering

Dyret må ikke lige have spist en masse og have trænet hårdt lige inden afbalancering.

Jeg har en meget naturlig, rummelig, tålmodig, stille og rolig måde at håndtere dyrene på og har stor indfølelses evne og afbalanceringen er 100% på deres præmisser. 

Jeg har også behandlet dyr, som er meget sky eller angste, så hold dig ikke tilbage af den grund.

Dyret skal være tørt. En våd pels forstyrrer mit arbejde

Under afbalancering

Afbalanceringen er 100 % på dyrenes præmisser.

Ofte ønsker jeg at starte med at se hvordan dyret bevæger sig. Det siger meget om dyrets tilstand.

De fleste dyr behandles på min briks. Men nogle dyr vælger jeg at behandle på ejernes skød eller på gulvet, hvis dyret har gigt eller er gammelt og har smerter eller dårlige oplevelser på dyrlægens bord.

Nogle hunde nyder behandlingen og ligger ligeså stille. Nogle hunde ligger endda på ryggen og nyder det. Mens andre hunde er mere urolige under afbalanceringen. Det viser ikke noget om hvordan det virker på hunden. Afbalanceringen virker ligegodt om hunden ser ud til at nyde behandlingen eller den er mere aktiv.

Nogle katte kan ikke være med til mere end 15-20 minutters afbalancering. Det er helt ok. Så må de bare komme igen, hvis de ikke blev helt færdige.

Efter Afbalancering

Efter afbalanceringen skal dyret tilbydes vand og skal sandsynligvis også tisse og skal måske også af med mere.

Dyret skal have ro et par dage efter en afbalancering, så kroppen har de bedste muligheder for at restituere sig i fred og ro.

Dyr forstår ikke altid, de skal have ro. Det er ejerens ansvar at skabe ro omkring dyret, da deres verden kan være styret af løbetid, løbske tæver, færd, for vild leg mm.

Der skal være fri adgang til vand, da kroppen skal af med eventuelle afaldsstoffer. Urinen kan være mere gul og ildelugtende og der kan komme en ekstra stor mængde ildelugtende afføring. Det er ikke sikkert, der gør det. Men det er ok og helt normalt, hvis der gør det.