Triggerpunkter

Et triggerpunkt er en lille knude i muskelvævet, der opstår i forbindelse med særlige belastninger eller uheld.
Det skaber en permanent spændingstilstand i musklen, som typisk føles generende. Det interessante er, at selv om punktet føles ømt,
så viser den egentlige og vedvarende smerte sig ofte andre steder i kroppen, hvilket ofte fører til fejldiagnoser og fejlbehandlinger.

Mange fagfolk, der er specialiseret i smertebehandling mener, at triggerpunkter er den primære årsag til 75% af alle kroniske smerter.

Triggerpunkter kan være overraskende nemme at behandle gennem en speciel berøringsteknik og da jeg er kranio-sakral terapeut arbejder jeg med de blide “lyttende“ hænder og samarbejder med klientens krop i det tempo kroppen er klar til det.


Triggerpunkt-behandling har vist sig effektiv i forbindelse med fx hovedpine, lændesmerter, nakke- og kæbesmerter, sports- og belastningsskader og andre almindeligt forekommende smerter overalt i kroppen, men også smerter i forbindelse med fx gigt og fibromyalgi.